Mine juletraditioner

Nu er det snart jul, og i min familie har vi nogle traditioner.

Vi plejer at se Disneys juleshow kl. 16. Min yndlingsdel af showet er den film, hvor Anders And driller sine tre nevøer.

Tore Telefon Billeder (694)Vi spiser selvfølgelig julemad og hyggesnakke ved bordet. Vi plejer at få and og medisterpølse, og så kartofler, brune kartofler, brun sovs og surt og sødt.

Vi får også Ris a la Mande, hvor vi konkurrer om at finde mandlen og få en mandelgave. Men jeg kan ikke så godt lide Ris a la Mande, så jeg får is i stedet for. Der er heldigvis også en mandel i.

Vores tradition er at danse om juletræet og synge julesange. Vi synger altid ”Højt fra træets grønne top”, ”På loftet sidder nissen”, ”Et barn er født i Bethlehem” og ”Nu er det jul igen”. Og så plejer vi altid at slutte med ”Dejlig er jorden”

Når vi får gaver, så deler de yngste pakker ud til hver person, og så pakker alle op og viser deres gave.

1. juledag mødes vi med hele den samlede familie og spiser julemad igen. Meget julemad. Og så spiller vi pakkespil, hvor det handler om, at fordele gaverne ud, og så stjæle fra hinanden.

Jeg glæder mig til jul igen i år.

Hilsen Tore